De uddannelser, som man kan påbegynde umiddelbart efter 9. klasse, kaldes under ét for ungdomsuddannelser.
Det er en meget bred vifte af uddannelser, som spænder fra studieforberedende gymnasieuddannelser til kompetencegivende erhvervsuddannelser. Der er desuden mulighed for at få tilrettelagt særlige studieforløb, hvis der er behov for det. Uddannelsesvejlederen kan hjælpe med at give et overblik, men man kan også gøre meget selv, hvis man f.eks. klikker ind  på nogle af disse hjemmesider:

Undervisningsministeriets officielle uddannelsesportal ug.dk

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Slagelse - Ungeenheden Slagelse

Studie og Erhverv minfremtid.dk

I 8. klasse er der endvidere et introforløb på ungdomsuddannelserne. I 9. klasse er der en uges erhvervspraktik i uge 36.

UU vejleder grundskolernes elever om valg af uddannelse og tilbyder også vejledning til alle unge under 27 år, der ikke er i gang med en uddannelse (ungevejledning). Vejledning er mere end oplysning og rådgivning. God vejledning hjælper den unge til at finde ud af, hvad han eller hun vil – og hjælper ham/hende til at beslutte sig og til at handle. 

Vejlederen hjælper den unge til bedre at kende sig selv, kende sine uddannelsesmuligheder og til at klare de overgange og omstillinger, man skal igennem som uddannelsessøgende. 

Uddannelsesvejlederen for Dyhrs Skole kan enten kontaktes på skolen eller via det lokale vejledningskontor på telefon: 5857 3300. 

Studievejleder Anette Barbara Skov kan træffes efter aftale. 
Kontakt: tlf. 3034 7892
E-mail: anebasko@slagelse.dk