Dyhrs Skoles SFO afholdt fredag den årlige sommerfest i skolegården på Dyhrs Skole. Mange glade børn deltog aktivt i de sjove forlystelser, imens solen skinnede fra en blå himmel.
Der blev bl.a. hoppet på de store hoppepuder (både med og uden forhindringer), smadret tallerkener i det muntre køkken, fisket i fiskedammen og spist softice og popcorn.
Der var mange dejlige aktiviteter og en skøn stemning blandt alle deltagere.