Afgangsklassernes sidste skoledag er blevet fejret på Dyhrs Skole. En dag som afgangseleverne har planlagt igennem flere uger.
Festligt klædte unge mennesker og lærere i farverige forklædninger mødte op med højt humør i det flotteste solskinsvejr.
Efter fælles morgenmad i Valdemarssalen afholdt afgangseleverne Dyhrs-Lege for alle eleverne på skolen. Dagen blev afsluttet med et festligt sceneshow i skolegården. En dejlig dag for alle elever og lærere.