Eleverne på 9. årgang har netop været samlet i Valdemarssalen for at afholde en fælles Robotdag.
Robotforløbet havde til formål at give eleverne elementære færdigheder i blokprogrammering og forståelse for algoritmer, samt kompetencer i design af robotter til et bestemt funktionsformål med lyd- og emotionel design integreret.
Nogle elever fik opgaven at bygge og programmere en danserobot, mens andre fik opgaven at bygge en robot til et industrielt design, hvor den kunne lave "pick and place"- funktioner.
Hele årgangen var samlet i Valdemarssalen med det formål at have mulighed for fagligt at supportere hinanden på tværs af klasserne, og styrke sammenholdet på årgangen, samt skabe et summende og hyggeligt læringsmiljø.
Eleverne hyggede sig og fik også hurtigt indsigt i ressourcemangel, når der ikke var nok (mange moduler) til hver gruppe, hvad gør man så? Så rykker man sammen i grupperne for at bygge en langt bedre robot med de fælles komponenter i puljen.
9. årgang var i gang i alt 6 lektioner. Den sidste lektion blev brugt til at pitche gruppernes robotter, hvor grupperne skulle fremlægge formål, funktioner, gode løsninger og udfordringer med deres robotter. Lærerne kårede en "vinder" som afslutning. Alle grupper stod med en funktionel robot og derfor var alle vindere denne dag!